​RÅDGIVENDE INGENIØRER

BYGNINGSAUTOMATIK

SommerDrift - SommerLuk af radiator-varmeanlæg?

SOMMER-DRIFT eller SOMMERLUK:

Desværre oplever vi nu klimaforandringerne for alvor – det er f.eks. blevet væsentlig sværere at finde et tidspunkt hvor man kan sige – NU er det sommer, så NU skal der sommerlukkes for varmen. Det kan gøres enten via Automatikken? eller der kan lukkes Manuelt?

Det er ejendommens Ejer/ Bestyrelse, der skal beslutte, hvordan og om der skal lukkes for varmen om sommeren.

Den officielle fyringssæson i henhold til TI's graddageantal regnes i Danmark at gå fra 1.oktober til 30. april (i alt ca. 212 døgn).

I praksis regnes fyringssæsonen fra den 15. september til den 15. maj (i alt ca. 232 døgn).

BEMÆRK: Den officielle kampagne SOMMERLUK.DK med start fra 15.maj - er primært for enfamiliehuse og andre ejendomme, der IKKE har særlig meget automatik.

SOMMER-DRIFT via Automatik - Vores anbefaling efter mange års erfaring:

Varmeanlæg med CTS-styring - og helst overvågning - regulerer varmeanlægget efter udetemperatur og varmebehov - både i overgangstiden med svingende udetemperatur og på kølige sommerdage/ -aftener. Hvis varmebehovet er lille vil radiatoren kun føles lunken - næsten "kold".

Ved montering af vindføler kan CTS-styringen også regulere efter vindpåvirkning.

Når CTS-automatikken regulerer HELE året giver det komfort i kølige perioder for stillesiddende beboere, gulvvarme fungerer og pumper mv. går ikke i stå (undgår bekostelig udskiftning).

SOMMER-LUK manuelt - Udføres fremover KUN efter Bestyrelsens skriftlige anmodning (ajourført 2016):

Vores tekniker kan sommerlukke varmen i 3 sommermåneder mellem juni-juli-august-september - men KUN efter indgået aftale pr. mail i 2016 med ejd.

SommerLuk foretages uden beregning, når det foretages ved de faste månedsrunderinger - på andre tidspunkter og udkald er det efter medgået tidsforbrug.

Ejendommen kan evt. selv foretage manuel Sommerlukning, og give os besked, så vi ikke reagere på CTS-alarmer i den forbindelse.

BEMÆRK - Opstartsproblemer efter Reparationer og manuel Sommerluk:

Når vinterperioden starter kan det være en fordel at ejendommen anmoder beboerne om at åbne ALLE deres radiatorer på een bestemt dag, så luften samler sig og radiatorerne kan bliver udluftet og der evt. skal fyldes mere vand på varmeanlægget. Vandpåfyldning foretages enten af ejd. personale/ bestyrelse eller af os ved næste faste månedsrundering.

Efter manuel lukning af varmeanlæg f.eks. i forb. med reparationer, kan der ofte være varmeproblemer, se procedure for Opstart af varme og Radiatorudluftning i vore råd ved Varmestart og efter VVS-reparationer, under Gode Energi Råd.​

MEC-VAK modeller - er justeret primo 2016 - se info her:

EVO- og PASningsaftaler indgået for ejendommens VARMECENTRAL har givet nogle valgmuligheder, se revideret udgave for SOMMERDRIFT-SOMMERLUK af radiatorvarmeanlæg. På grund af klimaforandringer og erfaring med CTS-styring ajourføres modellerne.

Model 1 - Automatik - Modellen gælder for ALLE ejendomme med CTS-automatik - fra forår 2016:

At man helt lader reguleringsautomatikken styre HELE året - se Hvorfor: SommerStyring Automatisk.

TREND CTS-automatikken er indrettet til at lukke og slukke for pumpen, når den beregnede fremløbstemperatur er under f.eks. 33 °C, dvs. at man får lidt varme på varmeanlægget på kolde dage i overgangsperioderne og i løbet af sommeren. CTS-styring er en fordel:

- Hvis der er mange hjemmeværende og stillesiddende beboere i en ejendom? De kan fryse i kølige og blæsende perioder om sommeren.

- Hvis der er installeret gulvvarme? Vil det fungere hele året.

- Der er ingen opstartproblemer og pumpe sætter sig ikke fast.

- Fjv-afkøling om sommeren kan blive forbedret (hvis varmtvandsproduktionen er tilpasset ejd. behov), men der er dog et mindre merforbrug af energi til varme (ca. 1%) og pumpe-el, samt merudledning af CO2.

Model 2 - Rundering - Modellen bruges KUN efter skriftlig aftale:

At vi manuelt sommerlukker helt for varmen efter udetemperatur forår og efterår – når det passer ind i programmet for runderingen til varmecentralen.

Vores tekniker lukker manuelt for ventilen til varmeanlægget i minimum 3 sommermåneder: (juni) juli-august-september, for at spare på varmeforbruget, medmindre der er aftalt andet med ejendommen. Under hensyn til vejrprognoserne og graddage lukkes varmeanlægget manuelt ved rundering i maj/juni eller juni/juli og der åbnes igen manuelt ved runderingerne i august/september eller september/oktober. Når det foretages ved vores normale rundering gøres det uden beregning i følge den indgåede abonnements-aftale. Ekstra udkald faktureres særskilt. Se mere om opstart af varmeanlæg efter Sommerluk og efter evt. reparationer.

Model 3 - Ejendom - Modellen gælder primært for ejendomme UDEN automatik eller efter skriftlig aftale:

At ejendommens personale eller bestyrelse sommerlukker manuelt for varmen - efter behov.

Vi har afmærket CV-pumpen der skal stoppes/startes og de/den ventil der skal lukkes/åbnes for - med tydelige skilte, på alle vore anlæg.

HUSK: Når ejendommen selv lukker og åbner, skal dette samtidig meddeles til os for at undgå falske CTS-alarmer mv., se mere om alarmer.

​Varmekonsulenterne ApS & Mylliin Energi Consult • Carit Etlars Vej 10 • 1814 Frederiksberg C • Telefon: 38 87 49 00 • CVR: 11181503

vak@vak.dk  mylliin@mylliin.dk​  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

​* Skal udfyldes

Varmekonsulenterne ApS
Carit Etlars Vej 10
1814 FREDERIKSBERG