​RÅDGIVENDE INGENIØRER

BYGNINGSAUTOMATIK

EVO - HOST Elektronisk varmecentrals overvågning med CTS​

TREND CTS-anlæg monteret i Varmecentralen kan overvåge og styre driften og derved give mulighed for besparelser for ejendommen​

Fordele og besparelse på software ved Hosting og EVO

Et installeret TREND CTS-anlæg har mange fordele, se CTS-styring og besparelser.

A. TREND-anlægget kan køre som et ’Stand-alone’ anlæg, der kun kan styres fra et display i varmecentralen - af ejendommens varmekyndige.

B. TREND-anlægget kan hostes på en server, og derved spare en relativ dyr supervisor-software.

Varmekonsulenterne ApS har allerede investeret i TREND supervisor-softwaren, og holder den opdateret med de seneste nyheder og fri for virus.

Serveren er stedet, hvor kunden bliver hostet, hvilket vil sige, at man lejer en plads og en ret til at bruge nogle softwarefaciliteter, som ligger hos Varmekonsulenterne ApS.

----------

1. Ren Hosting

Ren hosting er den ’mindste’ og absolut billigste løsning.

Ved denne løsning kan man selv kalde ejendommens anlæg op, overalt fra en web-browser, og man kan se temperaturer og hvis man tør, selv indstille diverse parametre. Ejendommen logger sig ind med eget login via internettet og kan se vores optegnede Principdiagram og hente Grafer (temperaturer mv.).

Hosting abonnement koster et mindre beløb pr. måned pr. varmecentral plus en systemoprettelse og eventuelt en (flere) skematisk tegning over varmecentralen.

-----------

2. Hosting med Alarm-transmission via SMS eller e-mail

Hosting med alarm-transmission via SMS eller e-mail til en varmekyndig i ejendommen er den næst billigste løsning. Når ejendommens varmekyndige får en SMS eller e-mail skal vedkommende sørge for, at fejlen findes og rettes.

Hosting-Alarm abonnement koster et lidt større beløb pr. måned pr. varmecentral plus en systemoprettelse og eventuelt en (flere) skematisk tegning over varmecentralen.

-----------​

3. Elektronisk Varmecentral Overvågning - EVO​

Elektronisk Varmecentral Overvågning - EVO er flagskibet og kaldes også Den Elektroniske Varmemester.

EVO-aftalen inkluderer: Elektronisk Varmecentrals Overvågning døgnet rundt med styring og justering foretaget af os, CTS-anlæg sender SMS-alarmer til os og vi tjekker anlægget og rykker ud til hvis der er alvorlige problemer, vores fysiske PASNING og tjek i varmecentralen samt føring af Forbrugs- og Drifts-journaler for varmecentralen ved månedsskift. ES-energistyringsoversigt med afkølingstjek mailes til ejendommen 2-3 gange om året.

Ved denne ordning har Varmekonsulenterne ApS således det overordnede ansvar for varmecentralens drift.

EVO abonnement koster et beløb pr. måned afhængig af typen på varmecentralen, plus en systemoprettelse (sikkerhedsnøgleboks) og evt. skematiske tegninger over varmecentralen.

------------

Opkoblingen til en hosting-løsning sker enten via det almindelige telenet eller internet-udbyder. Fastnet-telenettet er på vej ud af markedet og i øvrigt er dyrere i abonnement og brug, så bør man naturligvis vælge en internet-løsning, gerne den løsning, der måske allerede findes i ejendommen. De nyeste TREND-anlæg er web-baserede.

Priser kan oplyses, især når vi har nogle oplysninger om varmecentralen.

Varmekonsulenterne ApS

Printvenlig fil hentes her: Hvad er Hosting?

​VIGTIGT: Til VVS- og El-installatører, Varmemestre og beboere

En computerovervåget varmecentral sender alarmer til os (evt. til ejendommen), hvis der lukkes for VAND, VARME eller PUMPER pga. af reparationer m.v..

Dette giver utilsigtede - falske - alarmer, som vi rykker ud til - hvilket ikke er indkluderet i aftalen!

Derfor gives besked om aktiviteterne til os - inden de påbegyndes

​Varmekonsulenterne ApS & Mylliin Energi Consult • Carit Etlars Vej 10 • 1814 Frederiksberg C • Telefon: 38 87 49 00 • CVR: 11181503

vak@vak.dk  mylliin@mylliin.dk​  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

​* Skal udfyldes

Varmekonsulenterne ApS
Carit Etlars Vej 10
1814 FREDERIKSBERG